Fortsæt til indhold

Svindler fortsat på fri fod: Genkender du denne mand?

Efterlyst mand køber varer for falske Euro-sedler i Esbjerg-området

Krimi
Jacob Nielsen

Syd- og Sønderjyllands Politi beder endnu en gang om borgernes hjælp til at identificere en mand i 30-års alderen, der flere gange har købt varer i Esbjerg for falske Euro-sedler.

Manden har brugt falske sedler som betalingsmiddel i både Harald Nyborg og Bilka.

Den 29. april klokken 12.55 købte han varer for 1.795 kroner og betalte med fem falske 50 Euro-sedler i Harald Nyborg i Esbjerg, og samme dag købte han varer for falske Euro-sedler i Bilka i Esbjerg.

Syd- og Sønderjyllands Politi har tidligere bragt efterlysningen af manden, dog uden at få gennembrud i sagen. Og nu forsøger politiet med en ny henvendelse til borgerne.

Signalement

• 30 - 35 år

• 180 - 185 centimeter høj, almindelig af bygning og lys i huden

• Talte dansk

• Har en tatovering på højre underarm

• Var iført sorte Nike-sko med hvidt logo og hvid sål, mørkegrønne bukser, mørkeblå dunjakke, lyserød T-shirt med logo, grå kasket og sorte solbriller i forbindelse med hændelsen i Harald Nyborg.

Mener du at vide, hvem manden er, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecenter Nordvest i Esbjerg, på telefon 1-1-4.