Fortsæt til indhold

Frådende aggressiv hund angreb hundepatruljebil - betjentene turde ikke stige ud af bilen

Krimi
Arkiv

En frådende vild og aggressiv hund skabte panik og rædsel tirsdag aften - og det gør ikke dramaet dårligere, at det udspillede sig på Tigervej i Køge.
Klokken 22.05 fik politiet flere anmeldelser, fra både en hundelufter og en cyklist, om, at to hunde var løse og aggressive over for forbipasserende. Ingen af anmelderne var kommet til skade, men de havde dog følt sig bange for hundene. Politiet kørte til stedet med en hundepatrulje, der kunne konstatere, at kun en enkelt hund var løs.
Hunden var meget aggressiv og begyndte at bide løs i patruljebilens dæk. Politifolkene blev i bilen, indtil hunden forsvandt, hvorefter politiet kunne se, at der var et nygravet hul under en indhegningen til den industrigrund, hvor hundene hørte til.
Politiet sørgede for fornøden afskærmning og vil onsdag følge op på hundenes adfærd på offentlig området over for ejeren af hundene, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.