Fortsæt til indhold

Voldeligt overfald i svømme-sauna: Politiet jagter denne person?

Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp til opklaringen af en voldshændelse i Esbjerg

Krimi
Jacob Nielsen

Syd- og Sønderjyllands Politi leder efter manden på billedet, som er mistænkt i en voldssag fra torsdag den 16. august i Esbjerg.

Her begik manden på billedet klokken 15.30 tilsyneladende vold mod en anden mand i Romersk Bad i Svømmestadion Danmark på Gl. Vardevej i Esbjerg. Umiddelbart efter hændelsen forlod gerningsmanden stedet.

Gerningsmanden beskrives som: Dansker, 45 - 50 år, 185 - 195 centimeter høj, almindelig af bygning med langt mellemblondt hår.

Hvis du mener at genkende gerningsmanden, eller har andre informationer i sagen, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.