65-årig anholdt for drab på 40-årig
Den formodede gerningsmand bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør
Politiet har anholdt en 65-årig mand i forbindelse med drabet mandag eftermiddag i Hasselager, hvor en 40-årig mand afgik ved døden. Det oplyser Østjyllands Politis vagtchef til Lokalavisen Aarhus.
Vagtchefen fortæller desuden, at den 65-årige mand tirsdag bliver fremstillet i grundlovsforhør.
Østjyllands Politi vil endnu ikke fortælle, hvorvidt de to mænd kendte hinanden.
Ringede selv til politiet
Drabet fandt sted mandag eftermiddag på Skovhøj i Hasselager, hvor politiet klokken 15.09 modtog en anmeldelse om knivstikkeri på adressen. Politiet fandt en 40-årig mand, der lå livløs og blødende. Han blev kørt på skadestuen, hvor han afgik ved døden.
Det var den 65-årige formodede gerningsmand, som ringede til politiet og anmeldte episoden. Han blev anholdt på stedet, da politiet kom frem.
Opdateres...