Anmeldelse: BMW kørte knallertkører ned og stak af
Mørkeblå BMW efterlyses efter uheld ved Bazar Vest
Arkiv
Der skete et færdselsuheld mandag kl. 12.15 på Edwin Rahrs Vej i Brabrand ved Bazar Vest.
En 21-årig mand kom kørende på knallert, da en bilist svingede til højre og ramte ind i ham.
Den unge mand på knallert væltede ned på asfalten og slog sit knæ, mens bilisten kørte fra stedet uden at give sig til kende, hvilket man har pligt til.
Ifølge knallertkøreren var det en mørkeblå BMW, der ramte ham.
Østjyllands Politi oplyser, at man gerne vil høre fra bilisten eller vidner, der har oplysninger om nummerplade eller føreren af bilen.
jr