Maria fik stjålet alle sine hundehvalpe: Nu udlover hun dusør
Ni af 13 hunde mangler stadig at komme hjem til deres mor
For tre uger siden havde Maria Hansen indbrud i sit hjem i Odense, SØ men det var ikke hvad som helst, der blev stjålet. Marias hunhund Lady havde nogle uger forinden fået 13 små hundehvalpe. De var alle væk, skriver Fyens.dk.
Maria efterlyste de 13 hvalpe via Facebook og skrev blandt andet:
"Hvis I hører noget om nogle stjålne hvalpe eller, at der på mystisk vis er nogen, der har fået en eller flere hvalpe på omkring 7 uger, så må I meget gerne kontakte mig herinde. Håber virkelig, at der er nogen, der har set dem eller har oplysninger omkring dem."
Siden er fire af de 13 hvalpe kommet retur til Maria. Ifølge oplysninger på Facebook er de fundet strejfende rundt i Vollsmose-området. Ni mangler stadig, og derfor udlover Maria nu en dusør på 1.000 kroner for oplysninger, der kan få hundehvalpene hjem i god behold.
"Jeg ønsker kun at få dem hjem," lyder det fra Maria, der har været ude og lede dag og nat i håb om at finde hvalpene og få dem hjem til deres mor.
Hundene er sort/hvide. De er en blanding af racerne labrador/ engelsk Staffordshire Bill Terrier.