Brand i hav-vindmølle
Nu venter brandfolk på hjælp.
jro
Opdatering: Hovedstadens Beredskab oplyser nu, at branden er slukket. Møllen skal nu ventileres for røg.
Brandfolk fra Hovedstadens Beredskab er til stede ved en brand i en hav-vindmølle.
Det oplyser beredskabet på Twitter.
Her står der, at det modtog en 112-melding om brand i bunden af en havvindmølle ved Middelgrunden ved København.
»Vi har sendt to af vores både med brandfolk ud til stedet,« skrev Hovedstadens Beredskab.
De fremmødte brandfolk har oplyser, at det drejer sig om en mindre brand i cirka tre meter højde over fundamentet.
»Vi afventer lige nu at vindmøllens strøm jordes, inden vi påbegynder slukningen,« lyder det.