»Huset er overtændt«: Stod ikke til at redde
Der var intet at stille op for brandvæsenet.
jro
Lørdag blev Nordjyllands Beredskab tilkaldt til et brændende kolonihavehus i kolonihaveforeningen Ålykke i Aalborg.
»Huset er overtændt,« oplyste Nordjyllands Beredskab i den forbindelse på Twitter.
Kolonihavehuset stod da heller ikke til at redde og er totalt nedbrændt. .
Jakob Schmidt, der er indsatsleder ved Nordjylland Brandvæsen oplyser til Nordjyske.dk, at ingen personer er kommet til skade ved branden.
»Der var og et par trykflasker i huset, som skulle håndteres,« siger han.
Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvorfor kolonihavehuset gik op i flammer.
Brandårsagen skal derfor undersøges nærmere.