Fortsæt til indhold

Forsøgte at undgå anholdelse: Mand slog politibetjent i maven

En politibetjent fik sig en mavepuster, da han søndag formiddag var i gang med at anholde en 26-årig mand

Krimi
Arkiv

En 26-årig mand blev voldelig, da han søndg formiddag klokken 11.40 forsøgte at undslippe en anholdelse på Klostertorvet i den centrale del af Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Politiet var blevet tilkaldt på grund af noget uro på stedet. Da de bad om den 26-åriges navn, nægtede han at udlevere det og forsøgte i stedet at stikke af fra patruljen. Betjentene holdt fast i ham, men i et kort øjeblik lykkedes det manden at få en arm fri, som han slog ind i maven på en af betjentene.

Han blev derfor sigtet for vold mod politiet, for at modsatte sig anholdelse og for at nægte at give sit navn til politiet.

jwh