Fortsæt til indhold

Mand dræbt i forfærdelig fritidsulykke

En gruppe personer skulle ordne brænde

Krimi
Arkiv

En mand mistede livet, da en gruppe personer skulle ordne brænde i Østermarie på Bornholm lørdag formiddag.

Den 53-årige mand kom i klemme i den brændeflækker, der blev brugt til arbejdet. Det oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi til Ritzau.

Anmeldelsen indløb klokken 11.40, hvorefter der blev sendt redningsmandskab afsted mod adressen.

Men før manden nåede frem til sygehuset, havde han mistet livet af de skader, han havde pådraget sig. De pårørende er underrettet.

Arbejdstilsynet skal undersøge sagen nærmere.

.