Fortsæt til indhold

Skulle sidde på udrejsecenter, men har overtrådt meldepligt 204 gange

Krimi
Daniel Sennek

En 43-årig mand fra Ghana er blevet udvist af Danmark for 569 dage siden, men da han ikke kan sendes hjem til Ghana på nuværende tidspunkt, skulle han befinde sig på udrejsecentret Kærshovedgård i Ikast. Problemet? Han har mere end 200 gange overtrådt meldepligten her - altså, han befinder sig ikke på centret.

Det skriver TV MIDTVEST.

"Han skulle melde sig på Kærshovedgård 204 gange, men det har han aldrig gjort. Han bliver nu fremstillet for at have overtrådt sin melde- og opholdspligt," siger Frederik Sundtoft, fungerende politikommissær hos lokalpolitiet i Herning, til mediet efter manden er blevet anholdt og fremstilles i grundlovsforhør.

Den ghanesiske mand blev anholdt i København, hvor han opholdt sig.