58-årig mand fundet brutalt dræbt af knivstik: "Drabsmanden er et familiemedlem"
Søndag blev en 58-årig mand dræbt i København, og nu oplyser politiet, at det er et familiemedlem, der har slået manden ihjel.
Ifølge Københavns Politi var det et familiemedlem, der søndag aften slog en 58-årig mand ihjel på en adresse på Kildeager i Husum ved København. Det skete med adskillige knivstik, oplyser politiet til Ritzau.
"Der er tale om et drab begået inden for familien, og vi har besluttet ikke at sige mere end det," lyder det fra vicepolitiinspektør Jens Møller, der er Københavns Politis efterforskningsleder på sagen, til nyhedsbureauet.
Politiet mistænker en 22-årig mand, der er familiemedlem til den nu dræbte. Han blev mandag varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg.
Den 58-årige mand blev fundet dræbt søndag aften, da politiet modtog en anmeldelse og rykkede ud til adressen. Her fandt man liget af den 58-årige mand.
Først manden morgen fortalte politiet, at der var tale om et muligt drab, og i den forbindelse kom det frem, at en mand var blevet anholdt i sagen. Og i forbindelse med grundlovsforhøret kom det frem, at han altså var sigtet for manddrab.
Se flere fotos og video på localeyes.dk.