Fortsæt til indhold

Reddede mand i kørestol fra druknedøden

Krimi
Arkiv

To drenge på 11 og 12 år er i sandhed hverdagens helte. De forhindrede en mand i kørestol i at drukne i en å i Børkop, der ligger mellem Vejle og Fredericia.
Derfor blev der uddelt uddelt skulderklap og roser fra redningsmandskabet hos TrekantBrand Vejle og Station Børkop.
"Drengene hørte mandens råb og ilede til for at hjælpe," fortæller indsatsleder Kristian Müller til Vejle Amts Folkeblad og forklarer videre, at drengene fik fat i en løber, som ringede 112.
Manden, der var faldet i åen, er kørestolsbruger og var muligvis faldet ud af sin stol, som stadig stod på bredden.
Redningsmandskabet kom frem klokken 18.07 og fandt en stærkt nedkølet mand liggende i vandet.
"Drengene har reddet mandens liv. Godt nok var vandet ikke særlig dybt, men når man er kold og ikke selv kan stå på benene, så bliver det livstruende," vurderer indsatslederen, som ikke ved, hvor længe manden har ligget i åren.
Giv gerne drengene et skulderklap i for af et like på Facebook-opslaget under denne artikel: