Fortsæt til indhold

Nu er Hjemmeværnet sat ind ved grænsekontrollen

Krimi
Jacob Nielsen

Tirsdag morgen blev de første hjemmeværnsoldater indsat ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland for at aflaste det danske politi, som siden 4. januar har udført midlertidig grænsekontrol.
I alt 150 hjemmeværnsfolk har modtaget en speciel uddannelse i en grundlæggende forståelse for politiets grænsekontrol-arbejde og det første hold begyndte altså kontrollen i dag iført uniform med vest eller jakke, som viser, at de er en del af politiets kontrol.
Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet er begejstret.
"Det er positivt, at det forhåbentlig får den betydning, at flere politifolk på den korte bane kan komme til at holde lidt mere fri sammen med deres familier, end de har kunnet det seneste halvandet år," siger han til dr.dk.

Udover grænsekontrollen er der som bekendt også brugt mange politiressourcer i Danmarks forhøjede terrorberedskab, hvilket har medført en stor mængde overarbejde for landets betjente.
Den 27. juni indsættes hjemmeværnet også på grænserne ved Gedser og Rødby Havn.