Dramatisk redningsaktion: Fiskekutter sank kun 1000 meter fra feriecenter
Årsagen til forliset er ukendt
Østjyllands Politi var involveret i en stor redningsaktion lørdag eftermiddag, da en fiskekutter sank i havet ved Ebeltoft på Djursland.
Klokken 17.10 indløb alarmen via 112 fra en anmelder, som befandt sig på stranden ved Øer Maritime
Ferieby tæt på Ebeltoft. Han kunne se, at en fiskekutter, som var cirka 1000 meter fra stranden, var ved at synke, og at der var personer i vandet.
Helikopter, både, redningsberedskabet og ambulancer blev tilkaldt.
De to personer, som havde været ombord i fiskekutteren, blev reddet efter at have været i vandet i cirka 20
minutter. De var afkølede, men i god behold. Personerne er 31 år og 51 år og ikke fra lokalområdet.
Fiskekutteren sank, og årsagen til forliset er ukendt, oplyser Østjyllands Politi.