Politirapporten: Påkørte bilist og flygtede fra stedet
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
Er man impliceret i et uheld har man pligt til at give sig til kende overfor de involverede og eventuelt vente, til politiet ankommer.
Det havde en bilist dog ikke lyst til, da personen onsdag eftermiddag var medvirkende til et uheld i Havnegade i det centrale Aarhus.
Under tæt trafik blev en 28-årig mandlig bilist påkørt bagfra af en personbil.
Bilisten, der havde påkørt den 28-årig mandlige bilist, flygtede fra stedet.
Sagen bliver dog efterforsket, og politiet har en formodning om identiteten på den flygtede part, som dermed kan forvente et efterspil.
36-årig mand sigtet for ordensbekendtgørelsen
Onsdag kl. 14.37 fik politiet en anmeldelse om en højtråbende mand på Nordre Strandvej i nærheden af Bellevuehallen i Risskov. Den 36-årig mand var provokerende og til gene for offentligheden. En patrulje blev sendt til stedet og tog kontakt til manden. Han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
Hashfund i bil
Ved rutinemæssig kontrol af to køretøjer i det vestlige Aarhus kl. 20.27 onsdag aften blev der i det ene køretøj fundet lidt hash, som en 36-årig mand blev sigtet for. I det andet køretøj blev en 23-årig mand sigtet for besiddelse af en færdigrullet marihuana cigaret.
Færdselsuheld
Der skete et færdselsuheld onsdag kl. 09.50 i krydset Paludan Müllers Vej/Katrinebjergvej i Aarhus N. En 63-årig mandlig bilist foretog et venstresving ad Katrinebjergvej, hvorved han påkørte en 27-årig kvindelig cyklist. Cyklisten kom lettere til skade og blev kørt med ambulance til sygehuset til nærmere undersøgelse. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
Der skete et færdselsuheld onsdag kl. 10.50 i krydset Bals Mark/Kaløvej i Skødstrup. En 26-årig kvindelig bilist kørte frem for ubetinget vigepligt, hvorved der skete sammenstød med en 49-årig mandlig bilist. Den 26-årig kvindelig bilist blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
Der skete et færdselsuheld onsdag kl. 15.40 på Vestergade i Fårup. En 60-årig mandlig bilist overholdte ikke sin vigepligt og påkørte dermed en 49-årig kvindelig bilist. Begge parter blev umiddelbart lettere tilskadekomne. Den mandlige bilist blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.
Der skete et færdselsuheld onsdag kl. 17.00 i krydset Morvadsvej/Thorsmøllevej i Højbjerg. En 49-årig mandlig cykelrytter cyklede frontalt ind i en 57-årig mandlig fodgænger, da han var i færd med at krydse vejen. Den 57-årig fodgænger var kommet alvorlig til skade og blev kørt med ambulance på sygehuset.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds:
- På Bakkekammen i Risskov begået i går mellem kl. 07.45 og 12.15
- På Møllebakken i Sabro begået i går mellem kl. 07.00 og kl. 17.45