23-årig cyklist kørt på skadestuen
En 23-årig mandlig cyklist måtte fredag en tur på skadestuen, efter han var blevet påkørt af en bilist
Arkiv
Der skete fredag eftermiddag en ulykke på Paludan-Müllers Vej i det centrale Aarhus, som var skyld i, at en 23-årig mandlig cyklist måtte en tur på skadestuen. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Ulykken skete ved 17-tiden, da den 23-årige mand kom cyklende ad Paludan-Müllers Vej, hvor en 70-årig mandlig bilist overså cyklisten i et højresving og påkørte ham.
Ifølge politiet måtte den 23-årige mand en tur på skadestuen til tjek, men der står ikke yderligere om mandens tilstand i døgnrapporten.
jwh