Forsøgte at undvige et rådyr og kørte ind i et træ
En 42-årig mandlig bilist kom galt af sted, da han forsøgte at unddvige et rådyr i Hinnerup
Arkiv
Der skete fredag aften et solouheld i Hinnerup, hvor en bilist endte i grøften og kørte ind i et træ. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Det skete klokken 20.05 på Skanderborgvej, hvor en 42-årig mandlig bilist kom kørende. Pludselig stod der et rådyr på vejen. Det forsøgte manden at undvige, og den manøvre fik manden til at køre ned i grøften, hvor han fortsatte med bilen ind i et træ.
Bilisten blev efterfølgende kørt til kontrol på skadestuen, men der står ikke yderligere om hverken mandens eller rådyrets tilstand i døgnrapporten.
jwh