Flere biler kørt sammen: En person kørt på skadestuen
Fire biler er kort efter middag stødt sammen i krydset Jernaldervej og Åby Ringvej
Jonas Wrede Hansen
Der er sket et uheld i det vestlige Aarhus. Fire biler er kørt sammen, og en person er kørt på skadestuen med nakkesmerter, oplyser Janni Lundager, kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, til Lokalavisen Aarhus.
Hun fortæller, at politiet klokken 12.15 fik en anmeldelse om et harmonikasammenstød i krydset Jernaldervej Åby Ringvej. Fire biler var stødt sammen, og en brandbil måtte tilkaldes, da en mand i en af bilerne var teknisk fastklemt.
"Han klagede over nakkesmerter og er blevet kørt på skadestuen," siger Janni Lundager fra Østjyllands Politi og oplyser, at oprydningsarbejdet er overstået, og trafikken igen glider normalt.