Erfaren betjent tiltalt: Løj i rapporter og retten for at få uskyldige dømt
En 59-årig politimand løj i sine rapporter - og fortsatte sine løgne i retten. Det gjorde han for at få tre uskyldige personer dømt for at have kørt bil i påvirket tilstand.
Den 59-årige politimand løj. Det mener i hvert fald statsadvokaten i København. Her er der nemlig blevet rejst tiltale mod politimanden for embedsmisbrug og falsk anklage. Tre uskyldige blev sigtet, retsforfulgt eller dømt.
Det skriver Ekstra Bladet.
Sådan en tiltale kan straffes med op til seks års fængsel, og betjenten kræves da også idømt en fængselsstraf. Det er uvist, hvad betjentens motiv i så fald er.
Tiltalen mod den erfarne betjent blev rejst, da en far til en af de uskyldigt anklagede klagede over politimandens forklaring. Den Uafhængige Politiklagemydighed startede en efterforskning, hvilket nu har ført til en tiltale.
Betjenten nægter sig skyldig.
Sagerne, der er omdrejningspunktet, går tilbage til 2011 og 2015, hvor den ene af de uskyldigt anklagede blev dømt.