Hærværk på knallerter i kælderrum
Knallerter har fået knust sidespejl og baglygte
Arkiv
Der er begået hærværk på to knallerter i et kælderrum på N.F.S. Grundtvigsvej i Skanderborg.
Den ene knallert, en Peugeot, har fået knust et sidespejl. Den anden, som er en Honda, har fået ødelagt en baglygte og er ridset flere steder, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Hærværket er sket mellem tirsdag 10. oktober klokken 20 og onsdag 11. oktober klokken 06.30. Politiet kan ikke umiddelbart oplyse, om kælderrummet har været aflåst.
jr