Dyrehospitaler advarer: Flere hunde i uhyggelige dødsfald - forgiftet med denne gift
Hjælp dyrehospitalerne med at sprede advarslen
Pas på ulovlig sneglegift!
Sådan lyder advarslen fra AniCura Københavns Dyrehospital
"Hos vores kollegaer på AniCura Sydvet Dyrehospitaler, har de haft flere tilfælde af hunde, der er blevet forgiftet efter at have spist sneglegift.
De har haft 3 hunde inde, som ikke kunne reddes.
Giften er blå granulat, som er en nervegift med det aktive indholdsstof metaldehyd, som gør maveindholdet helt blåt."
Ifølge Danske Dyreinternater er sneglegift en af de hyppigste årsager til, at hunde bliver forgiftet. Det skyldes blandt andet, at sneglegift er en del af husholdningen i mange private hjem, og at det desuden ofte indeholder sødemidler, der gør det attraktivt for hunde, skriver bt.dk.
Hvis du har mistanke om, at din hund er forgiftet, så hold øje med disse symptomer (og kontakt en dyrlæge):
Opkast
Diarre
Sår i munden
Bleghed
Mindsket appetit
Irritation
Svaghed
Manglende koordinationsevne
Anfald
Kollaps