Døveindsamlere anmeldt til politiet
Mistænkelige mænd samlede ind til døve
Østjyllands Politi har uafhængigt af hinanden modtaget to anmeldelser om to mænd, der har samlet penge ind til døve.
Den ene anmeldelse kom fra Grenaa, hvor to mænd torsdag ved 13-tiden blev set på parkeringspladsen ved Meny i Søndergade.
Senere på eftermiddagen kom der en lignende anmeldelse fra Hadsten, hvor to mænd ved 17.30 tiden befandt sig på parkeringspladsen ved Rema1000 på Gammel Sellingvej. De to mænd kørte i en tysk indregistreret mørkeblå VW Golf Stationcar.
Både i Grenaa og Hadsten skyndte mændene sig væk, da anmelderne tog kontakt til dem. Politiet ved ikke, om det er de samme mænd, der har været på spil, men man opfordrer til ikke at give penge til dem, da der efter politiets opfattelse er tale om svindlere, der formentlig kommer fra Østeuropa.
jr