Fortsæt til indhold

Video og billeder: Bil endte på taget i voldsomt uheld - spritbilist sigtet for flere forhold

35-årig mand skyld i trafikuheld nøjedes ikke kun med at køre spritkørsel

Krimi
Danni Paulsen

Det var en tretrinsraket af forfærdeligt dårlig dømmekraft, en 35-årig mand præsterede mandag aften, da han var skyld i et færdselsuheld i krydset Viby Ringvej/Åhavevej.

Her skete der klokken 21.21 sammenstød mellem to personbiler, hvor den ene blev totalsmadret og endte på taget.

Foto: Øxenholt Foto

Årsagen var ifølge Østjyllands Politi, at den 35-årige kørte overfor rødt lys i krydset.

Det var dog ikke den eneste dårlige beslutning, han tog.

Manden er også blevet sigtet for at være påvirket af alkohol og for at tale i håndholdt mobiltelefon, mens han kørte.

Foto: Øxenholt Foto

Offeret for mandens dårlige dømmekraft var en 23-årig fører af den anden involverede bil.

Begge blev kørt til kørt på skadestuen til tjek, og den 35-årige mand blev anholdt.

Ingen af dem kom ifølge politiet alvorligt til skade.

Foto: Øxenholt Foto