Fortsæt til indhold

Drama i fitnesscenter: Ung mand falder død om

Krimi
Jacob Nielsen

Den ellers fredelige midtjyske by, Brædstrup, blev mandag aften centrum for høj dramatik, da en ung mand pludselig faldt død om i fitnesscentret Fit&Sund i Søndergade. Det skriver Horsens Folkeblad.

Kort efter var både en lægebil, politiet og en akutlægehelikopter, som landede på parkeringspladsen ved den nærtliggende Rema 1000, til stede.

Bliv opdateret dagligt med de seneste 112-nyheder om ulykker, drab og vold fra lokalavisen.dk direkte i din mailboks. Tilmeld dig nyhedsbrevet her:

Det blev ifølge fungerende vicepolitiinspektør Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi hurtigt klart, at dødsfaldet ikke var mistænksomt.

"Vi lukkede hurtigt efterforskningen. Der er ikke noget politimæssigt i sagen, og betjentene forlod hurtigt stedet igen," siger Poul Steffensen til Horsens Folkeblad.

Årsagen til dødsfaldet er ikke oplyst.

Fitnesscentret Fit&Sund ved rundkørslen i Søndergade i Brædstrup.