Stod bag groft røveri
To mænd på 16 og 17 år var angiveligt med til at overfalde og berøve 18-årig
Østjyllands Politi fremstillede fredag middag to unge mænd på 16 og 17 år i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.
Begge er sigtet for røveri og grov vold begået natten til torsdag den 18. oktober 2018 på Søndergade i Aarhus C.
Her blev en 18-årig mand i nattetimerne skubbet i jorden og slået flere gange i ansigtet, hvorefter han fik stjålet sine høretelefoner.
De to personer blev anholdt tidligt fredag morgen efter flere dages intensiv efterforskning.
De var en del af gruppen, der stod bag røveriet. Tre andre personer, som blev anholdt kort efter gerningstidspunktet, er allerede sigtet i sagen, og to af dem sidder varetægtsfængslet.
Begge mænd, der blev fremstillet, blev begge varetægtsfængslet frem til 1. november. Den 17-årige kærede kendelsen til landsretten, oplyser Østjyllands Politi på Twitter
dp