To bilister kørte frontalt sammen i nat
Der skete et uheld i nat på Gammel Silkeborgvej i Harlev
Jonas Wrede Hansen
Det kunne være gået voldsomt galt, men heldigvis kom ingen alvorligt til skade, da to biler natten til søndag kørte frontalt sammen på Gammel Silkeborgvej i Harlev. Det oplyser vagtchef Per Bennekov fra Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.
Uheldet skete klokken 01.49, hvor en 20-årig mandlig bilist af af ukendte årsager pludselig kørte over i den modsatte kørebane på Gammel Silkeborgvej. Her kom en 21-årig mand kørende i modsatte retning, og de to biler stødte derfor frontalt sammen.
"Ingen kom alvorligt til skade ved uheldet," lyder det dog heldigvis fra Per Bennekov.