Fortsæt til indhold

10 biler smadret ved station

Krimi
Jacob Nielsen

Det har været en hård weekend for flere bilejere i Skive.

Et større hærværk har nemlig fundet sted på en parkeringsplads ved Skive Banegård, skriver TV Midtvest.

Mellem fredag morgen og lørdag morgen er i alt 10 biler blevet smadret. Det er gået ud over sidespejle og ruder, og lokalpolitiet oplyser, at der tilsyneladende ikke er stjålet noget fra bilerne.

"Hvis nogen har set noget i forbindelse med hærværket, vil vi meget have høre fra dem på telefon 114," siger Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive til TV Midtvest.