Indbrud i boliger i Ulstrup og ved Hinnerup
To indbrud i Favrskov Kommune
Arkiv
Østjyllands Politi oplyser, at der mandag 22. oktober blev begået to indbrud i private hjem i Favrskov Kommune.
Begge indbrud er blevet begået ved højlys dag i løbet af formiddagen.
Det ene indbrud er sket i Østergade i Ulstrup, hvor der mandag mellem klokken 9.30 og 11.00 har været ubudne gæster.
Det andet er foregået på Engholmen i landsbyen Tinning, der ligger et par kilometer vest for Hinnerup. Dette indbrud er begået mandag mellem klokken 7.30 og 10.20.
Østjyllands Politi oplyser ikke, hvad der er blevet stjålet ved indbrud i private hjem.
jr