Fortsæt til indhold

Afghansk dreng voldtog 14-årig pige på offentligt toilet: Her er hans endelige dom

Krimi
Jacob Nielsen

To et halvt års ubetinget fængsel og livslang udvisning af Danmark. Sådan lyder dommen til en 17-årig voldtægtsmand fra Afghanistan, som om aftenen den 31. marts voldtog en kun 14-årig pige på et toilet i shoppingcentret Broen Shopping i Esbjerg. Det oplyser Ritzau onsdag, efter at Vestre Landsret har behandlet sagen.

Drengen var 16 år gammel, da episoden skete.

Bliv opdateret dagligt med de seneste 112-nyheder om ulykker, drab og vold fra lokalavisen.dk direkte i din mailboks. Tilmeld dig nyhedsbrevet her:

Den 14-årige pige har erkendt, at hun frivilligt gik med drengen ud på det offentlige toilet i shoppingcentret men forklarer samtidig, at hun undervejs bad ham om at stoppe hans forehavende, og at han havde anvendt vold mod hende.

Drengen har forklaret i retten, at det var pigen, der tog initiativ til sex. Faktisk havde han slet ikke lyst men følte sig styret:

"Det var satan, der trak mig hen til hende i stedet for til toget, som jeg havde planlagt. Jeg var chokeret og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg er flov over det her, men det var pigen, der inviterede og trak tøjet af mig," lød forklaringen ifølge JydskeVestkysten.