Fortsæt til indhold

Skib sunket efter påsejling: Stor redningsaktion

Krimi
Jacob Nielsen

Et polsk fiskeskib er tidligt søndag morgen vædret (påsejlet) og efterfølgende sunket syd for Rønne. Det oplyser Forsvaret på twitter.

Det lykkedes at redde det sunkne skibs mandskab på 16 personer i en redningsflåde. Helikoptere og skibe fra Forsvaret deltog i redningsaktionen.

En enkelt person med en hovedskade er blevet sejlet til behandling på Rønne hospital.

Et større fragtskib ved navn Begonia, der var i nærheden på ulykkestidspunktet blev søndag formiddag bedt om at ankre op ud for Rønne, og politiet gik ombord for at afklare hændelsesforløbet.

Bornholms Politi meddeler, at man har været ombord Begonia, og at skibet nu er tilbageholdt.

Den 17 mand store besætningen er fra Tyrkiet, Georgien og Indien. Besætningsmedlemmer fra både fiskefartøjet og fragtskibet skal afhøres med hjælp fra tolk.