Fortsæt til indhold

Mand i kritisk tilstand: Fik betonelement ned over sig

Alvorlig arbejdsulykke mandag morgen

Krimi
Jeppe Rafn

En 58-årig mand er mandag morgen kommet alvorligt til skade i en arbejdsulykke på Nordlandsvej i Risskov ved Aarhus.

"Han har fået et betonelement over sig og er blevet kørt til hospitalet i Skejby i kritisk tilstand," oplyser kommunikationsrådgiver Janni Lundager, Østjyllands Politi.

Ulykken er sket på en byggeplads og blev anmeldt her til morgen klokken 9.08.

På billeder fra ulykkesstedet kan man se, at der blev tilkaldt redningsmandskab, lægeambulance, ambulance og politi, som har eskorteret ambulancen til Universitetshospitalet i Skejby.

Politiet oplyser, at Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt for at undersøge den alvorlige ulykke.