Fortsæt til indhold

Rekordgevinst til ukendt dansker: 12 millioner kroner venter på sin ejermand

Torsdag blev en rigtig god dag for en dansker, der endnu ikke har meldt sig selv.

Krimi
Daniel Sennek

Der er nemlig gang i udbetalingerne på spillet Keno hos Danske Spil. Torsdag blev der vundet ikke mindre end tre gange fire millioner kroner. To af de fire millioner er vundet på den samme kupon, mens den sidste gevinst er vunder på en anden.

Danske Spil skriver i en pressemeddelelse, at de formoder, at der er tale om den samme kunde til begge kopner, da de er købt lige efter hinanden med hver 60 kroner i indskud hos forhandleren Cirkle K på Englandsvej i Sydhavnen.

I så fald er det første gang, at en enkeltperson vinder så mange penge i Keno. Så der er formentlig en københavner, der kan glæde sig ekstra meget over at gå på weekend.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen, der er den 16. millionær på Keno i år. Vinderen vil blive tilbudt gratis rådgivning fra en af Danske Spils millionærrådgivere, hvilket man gør, når man har vundet en gevinst på over halvanden million kroner.