Fortsæt til indhold

Kampklædt politi og hundepatruljer massivt til stede: Mand i 50'erne pludseligt skudt ned i butik

Torsdag aften blev en midaldrende mand ramt af flere skud på Tagensvej i København. Han er ikke i livsfare.

Krimi
Daniel Sennek

"Offeret er uden for livsfare. Der er tale om en mand i 50'erne," oplyser central efterforskningsleder Bjarke Madsen fra Københavns Politi kort efter midnat til Ritzau

Ifølge Ritzau oplyser politiet, at der er affyret 2-3 skud fra en pistol, men politiet oplyser ikke, hvor offeret er ramt.

Skyderiet fandt sted torsdag aften i en butik nær krydset mellem Tagensvej, Lygten og Landsdommervej i det Københavnske Nordvestkvarter.

Hvad der lå bag skyderiet, er endnu uvist. Der er dog ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det er banderelateret.

"Men det samlede billede, vi har stykket sammen på baggrund af blandt andet vidneudsagn, gør, at vi kigger i en bestemt retning. Vi har dog ikke en navngiven mistænkt," siger Bjarke Madsen til Ritzau.

Mindst 12 patruljer var ifølge B.T. til stede torsdag aften, heriblandt både kampklædt politi og hundepatruljer.

Se flere fotos og video på localeyes.dk