Fortsæt til indhold

Fie Laursen melder sin bror savnet: "Dette ikke er for sjov eller et mediestunt"

Krimi
Jacob Nielsen

Boris Laursen, bror til den kendte blogger og realitystjerne, Fie Larsen, er forsvundet. I hvert fald hvis man skal tro et opslag, som Fie Laursen selv lagde op på sin Instagramprofil torsdag aften, hvor hun efterlyser broderen, og gør det klart, at der er tale om et gravalvorligt opslag.

"Kære følgere. Jeg vil starte med at pointere, at dette ikke er for sjov eller et mediestunt - og jeg har brug for seriøsitet og kun oprigtige svar. Min bror Boris er forsvundet på 24. time, og den information vi har kunne få, er ikke betryggende," skriver Fie Laursen.

Bliv opdateret dagligt med de seneste 112-nyheder om ulykker, drab og vold fra lokalavisen.dk direkte i din mailboks. Tilmeld dig nyhedsbrevet her:

Det er nu næsten 12 timer siden, hun lavede opslaget, hvor hun også skrev:

"Vi har snakket med politiet, men kan kun vente på et livstegn fra ham, eller at han bliver fundet. Jeg er klar over folk altid vil have delte meninger om os, men lige nu skriver jeg som en bekymret søster med et knust hjerte... Jeg har brug for, hvis nogle har set Boris eller været i kontakt med ham, at de så skriver omgående til mig. Vi sidder en hel familie og Josefine og jeg har brug for alt det, folk kan fortælle os... Tak."

Ifølge B.T. så bekræfter Københavns Politi, at man har modtaget en anmeldelse om broderens forsvinden.