Bilist dræbt: Kørte frontalt ind i lastbil
En 45-årig mand har her til eftermiddag mistet livet på landevejen mellem Viborg og Silkeborg
Jacob Nielsen
En tragisk trafikulykke har torsdag kostet en 45-årig mand livet, skriver Ekstra Bladet.
På landevejen Rute 52, Kjellerupvej, kørte den 45-årige bilist af uvisse årsager pludselig over i modsatte vejbane og ramte frontalt sammen med en modkørende lastbil.
"Det sker på en helt lige vejstrækning. Vi ved ikke, hvorfor han kommer over i den modsatte side - om han måske har fået et ildebefindende eller lignende," siger vagtchef Jens Claumarch fraMidt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Manden døde på stedet. Hans pårørende er underrettet.
Der er ingen melding om lastvognchaufførens tilstand.