Fortsæt til indhold

Selvforsvar: Nu bliver det tilladt at have peberspray i hjemmet

I dag er der førstebehandling af lovforslaget, som der er flertal for

Krimi
Arkiv

Det er første gang, at borgere får ret til at bruge magtmidler til selvforsvar, hvis regeringen kommer igennem med et lovforslag om at tillade borgere at have peberspray i hjemmet.

Torsdag er der førstebehandling af lovforslaget, som der er flertal for, men en række fagfolk er krads i deres kritik. Ikke mindst Politiforbundet, der repræsenterer knap 12.000 politifolk, skriver Ritzau.

"

Det er et dårligt lovforslag, som jeg håber ikke bliver vedtaget. Som udgangspunkt bør folk ikke forsøge at forsvare sig, de skal tværtimod observere og melde og ikke tage sagen i egen hånd, hvor der er risiko for, at man kommer yderligere til skade," siger forbundsformand Claus Oxfeldt.

Politiforbundets formand fremhæver desuden, at betjente er uddannet til at benytte peberspray og har en førstehjælpskasse med i politivognen, fordi det gør de ramte momentant blinde og brænder i øjne og slimhinder.

Regeringens udspil følger et gammelt forslag fra Dansk Folkeparti, der længe har ønsket våbenloven lempet, så peberspray bliver et tilgængeligt forsvarsvåben for almindelige mennesker.