Bilist ville ikke standse for skolepatrulje
Det kunne ære gået helt galt, men gjorde det heldigvis ikke. Det er den følelse, som en række elever kan stå tilbage med, da en varevogn fuldstændig ignorede skolepatruljernes stopsignal og bare fortsatte med at køre.
Optrinnet fandt sted ved Fourfeldtsskolen i Esbjerg, hvor flere børn måtte undvige varevognen, der undlod at stoppe og fortsatte over fodgængerfeltet uden at sænke farten.
"Vi får en anmeldelse fra en lærer på skolen klokken 07.56 om, at der er en varebil, der er kørt igennem fodgængerfeltet og har ignoreret skolepatruljernes stopsignal. Der har været flere børn ved fodgængerfeltet, som var på vej til at gå over, da bilen fortsatte ud i fodgængerfeltet med fart," siger Erik Lindholdt, der er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ekstra Bladet.
Heldigivs reagerde en lærer hurtigt og derfor kom ingen noget til. Men politiet betragter alligevel sagen som ganske alvorlig.
"Vi har enormt meget fokus på skolepatruljerne og deres sikkerhed. Så vi ser selvfølgelig på den her sag med stor alvor. Lærerne på stedet har nået at notere bilens registreringsnummer. Vi har så fundet frem til køretøjet, og hvem der har råderetten over det, og det viser sig, at det er en lokal håndværker," siger vagtchefen til avisen.