Fortsæt til indhold

Her er Danmarks billigste huse: Nærmest foræringspris

Så bliver det ikke meget billigere

Krimi
Arkiv

Vil du være husejer? Her er 95.000 kroner nok til at få drømmen indfriet

I byerne Karup og Snur-om ligger Danmarks billigste huse til salg lige nu. Kun beskedne 50.000 og 95.000 kroner koster det at få fingrene i husene.

Med 50.000 kroner stående på til salg skiltet er det en ejendom, der ligger centralt i Karup, som netop har indtaget pladsen, der hvor det er sjovere at købe end sælge: allerlængst nede på prislisterne.

Tidligere har ejendommen ifølge ejendomsmægleren EDC Svend Døssing, der har huset til salg, fungeret som ledvogterhus og lokalhistorisk arkiv. Huset er 90 kvadratmeter stort og er omfattet af kommunale regler, der gør, at ejendommen ikke kan bruges til boligformål.

Det næstbilligste hus koster 95.000 kroner. Det knap 100 kvadratmeter store hus trænger dog til en kærlig hånd af den gennemgribende slags. Og giver man sig i kast med det, kan man til gengæld se frem til at bo i byen Snur-om nær Gråsten, med udsigt til marker og med en lille have.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris, huset er udbudt med, lyder på 989 kroner, hvilket ifølge oplysninger fra Boliga er 87 procent under gennemsnittet i området.

Se huset i Karup her.

Og i Snur-om her.