Fortsæt til indhold

Person påkørt af Letbanen i meget trafikeret kryds i Aarhus

Personpåkørsel ved Ringgaden og Randersvej

Krimi
Arkiv

Opdatering klokken 8.20: Midttrafik oplyser klokken 8.11, at kørslen er genoptaget med forsinkelser.

Midttrafik oplyser torsdag klokken 7.18 på sin hjemmeside, at Letbanetogene i øjeblikket holder stille på strækningen mellem Aarhus Hovedbanegård og Universitetshospitalet i Skejby.

Midttrafik skriver, at der er tilkaldt en ambulance.

Ifølge Trafikradioen på P4 Østjylland skyldes driftsforstyrrelsen, at der er sket et uheld i krydset ved Ringgaden og Randersvej i Aarhus, hvor en person er blevet påkørt af letbanen.

Politiet har været til stede og dririgeret trafikken i det meget trafikerede kryds. Trafikradioen oplyser klokken 8.00, at der nu igen skulle være fri passage for trafikken i krydset.

Letbanen kører normalt på strækningerne Odder-Aarhus og Universitetshospitalet-Lisbjergskolen.

jr