Pas på: Vejene er glatte her til morgen
Der meldes om isglatte veje flere steder i landet torsdag morgen.
Frostnætter og snevejr er vendt tilbage efter en tid med et noget mildere vintervejr. Det betyder samtidig, at trafikanter igen skal passe ekstra godt på, når de bevæger sig ud i trafikken. Torsdag morgen er bestemt ingen undtagelse, hvor der ifølge TV2 Vejret er risiko for både is- og sneglatte vejrbaner flere steder i landet.
Allerede onsdag aften meldte Østjyllands Politi om flere uheld, som var relateret til det glatte føre.
»Kære trafikanter - vejene er glatte flere steder i Østjylland og vi har fået flere meldinger om biler, der er pludselig snurrer rundt og kører galt. Sæt hastigheden ned og tilpas kørslen efter forholdene,« lød opfordringen på Twitter.
Nærmest samtidig oplyste Østjyllands Brandvæsen, at det var kaldt ud til et større uheld på Djurslandmotorvejen i vestgående retning fra Lystrup, hvor det glatte føre havde fået flere biler til at køre sammen.
Flere steder i landet vågner man også op til snedækket landskab. Det er blandt andet tilfældet i Esbjerg-området, som efter e koldt nat er blevet overdækket af et hvidt landskab ifølge billeder, som Lokalavisen.dk har modtaget fra det vestjyske.