Banket til knoglebrud og hjerneblødninger af bekendt
Nu er en 53-årig mand varetægtsfængslet i fire uger.
jro
En 45-årig mand har fået så mange bank, at han fik knoglebrud i hovedet, to hjerneblødninger og en brækket næse.
Det skriver Nordjyske.dk.
Overfaldet blev anmeldt torsdag middag, hvor politiet rykkede ud til en adresse i Skagen.
Her fandt betjentene den 45-årige, der blev kørt på sygehuset.
Politikommissær ved Nordjyllands Politi Peter Skovbak oplyser til mediet, at overfaldet er sket mellem onsdag klokken 22 og torsdag klokken 02.
Den 53-årige er sigtet for grov vold og blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør.
Den sigtede og offeret kendte ifølge politiet hinanden i forvejen.