Fortsæt til indhold

DSB-kontrol: Pige med billet til forsinket, halvtomt tog fik bøde

Den mærkværdigste opførsel i umindelig tider, siger togpassager

Krimi
Arkiv

Et opslag fra Niels Jørgen Haslev har bragt sindene i kog på Facebook. Her beskriver han nemlig en besynderlig oplevelse, han og hans hustru havde med en billetkontrollør og en ung pige på et lokaltog.

"Jeg har netop været vidne til den mærkværdigste opførsel, i umindelige tider. I vores lokal tog sidder min kone og jer og venter på at det skal køre. Pludselig lyder det i højtaleren at toget er ca. 10 minutter forsinket på grund af et eller andet på strækningen. Nå hvad, 10 min. – det kunne have været meget værre. Efter ca. 5 min. Kommer der to unge piger ind i toget og sætter sig til at vente. Toget starter, efter de annoncerede ca. 10 min.

Nu sker det noget som jeg knapt troede muligt. Der kommer en meget ”venlig”, grænsende til det kække, kontrollør, for at kontrollere vores billetter. Min kones og min var som de skulle være, så hurtigt frem til de unge piger. Her løfter kontrolløren øjenbrynet, da han ser den ene af de unge pigers billet. ”Jamen din billet er jo slet ikke til denne afgang,” formaner han autoritært. Pigen ser forbavset ud og siger: ”Jeg har da lige købt den. Jeg har glemt mit rejsekort og derfor købte jeg en billet”, fortsætter hun. Jamen den er købt efter toget er kørt, så den gælder ikke til denne afgang, men først til den næste, forklarer han ”venligt”. Jamen toger var jo ikke kørt forklare pigen (logisk nok). Det er lige meget, den gælder til den næste afgang. Dette tog var allerede kørt, hvis det ikke havde været forsinket, så du har købt en billet efter toget er kørt – og det må man ikke, så nu får du en bøde på kr. 750,-.

Piger forsøger at forklare manden, at hun jo ikke har snydt, men blot sat sig ind i et tog som holdte på den perron, hvor det plejer.

Der var ingen kære mor - og en ekstra kontrollør ankom, fra den anden ende af toget - og deltog flittigt i formaningerne overfor den unge pige.

Altså: Et forsinket, halvtomt lokaltog, i det Sydsjællandske. En skolepige der bliver bonnet for en bøde på kr. 750,-, for en billet som hun havde købt og betalt, for en tur til Kr. 25,-

Held og lykke, DSB," skriver Niels Jørgen Haslev.

Oplaget har fået mange til at rette heftig kritik af DSB.

DSB’s kommercielle chef, Aske Wieth-Knudsen, opfordrer dog pigen til at klage over bøden på 750 kroner, efter B.T. har forholdt ham opslaget.

"Årsagen til, at man skal købe mobilbillet, inden man stiger på toget, er, at hvis man kan vente med at købe, til der er en kontrollør, så er der åbent for, at enhver kan snyde,” siger Aske Wieth-Knudsen til bt.dk.

“Jeg kan ud fra den konkrete sag ikke sige, hvad der præcis er sket, men jeg vil opfordre kunden til at klage over kontrolafgiften, hvis situationen er som beskrevet. Hvis pigen har købt billetten, inden toget faktisk afgår, kan vi ikke fastholde afgiften. Hvis hun har købt en Orange-billet, giver den kun adgang til den afgang, billetten er købt til. Men vi er nødt til at kigge på det faktiske afgangstidspunkt for toget,” siger Aske Wieth-Knudsen til bt.dk.