Fortsæt til indhold

Dørmand stukket ned: Tre personer anholdt

Krimi
Arkiv

Tre personer er anholdt i sagen, hvor en mand blev stukket ned søndag morgen i Silkeborg, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Offeret er blevet opereret på sygehus og er uden for livsfare.

Manden arbejder ifølge eb.dk. som dørmand, men endnu vides det ikke, om knivangrebet har noget med mandens job at gøre.

Politiet fik anmeldelsen klokken 07:38, og de tre personer blev anholdt ved 11-tiden. De vil blive fremtiillet i grundlovsforhør senest mandag formiddag.