Kendt kjoledesigner plyndret for flere hundrede tusinde kroner
Lasse Spangenbergs kjolebutik på Strøget i København har været udsat for groft tyveri
Den kendte kjoledesigner Lasse Spangenberg kunne i weekenden konstatere, at der havde været ubudne gæster i hans forretning på Strøget i København. Selvom beløbet endnu ikke er gjort op, vurderer designeren, at der ved indbruddet er stjålet for flere hundrede tusinde kroner, skriver Billed Bladet.
Den kedelige besked kom ellers ovenpå en festlig aften. Lørdag var Spangenberg til bryllup hos Camilla af Rosenborg, men søndag morgens gennemrodede butik gav desværre en skidt slutning på weekenden.
Det kunne dog have endt endnu værre, hvis nogle af Spangenbergs mange imponerende kreationer til sine kunder havde været blandt tyvekosterne.
"Heldigvis er ingen af kundernes kjoler stjålet. For guds skyld. De er gemt væk et andet sted," siger Lasse Spangenberg til Billed Bladet.