Fortsæt til indhold

46-årig risikerer otte års fængsel: Tiltalt for at lokke drenge til sex

En 46-årig mand skal for Retten i Kolding - tiltalt for et omfattende misbrug af drenge. Anklager lyder såldeds på flere samlejer med mindreårige.

Krimi
Daniel Sennek

Den 46-årige mand er anklaget for i flere tilfælde at have haft samleje og oralsex med mindreårige drenge. Til gengæld blev drengene lovet både kontanter og knallerter som betaling. Episoderne har udspillet sig de senere år frem til maj 2017, hvor manden blev anholdt.

Det skriver Randers Amtsavis.

I Randers mødte den 46-årige mand flere gange en 14-årig dreng mod at love ham penge og knallerter. De mødtes påp et motel, i hans lastbil og i hans campingvogn. En 17-årig dreng blev betalt for sex i Kolding, ligesom flere tilfælde blev forpurret.

Blandt andet opdagede en 14-årig drengs mor, hvad der var ved at ske, ligesom en 11-årig dreng aflyste mødet i sidste øjeblik.

I maj 2017 stod den tiltaltes campingvogn parkeret i Middelfart, og da sagen begyndte at rulle, fandt politiet i vognen mandens computer, som indeholdt en række børnepornografisk materiale. Der var tale om børneporno i alle kategorier.