Fortsæt til indhold

70-årig mand stadig indlagt efter grotesk overfald: Nu søger politiet vidner

En 70-årig mand blev tæsket i et brutalt overfald i sit eget hjem. To mænd opsøgte ham med slagvåben og sendte ham på hospitalet, hvor han stadig befinder sig.

Krimi
Daniel Sennek

To muskuløse, sortklædte mænd. Det var det syn, som en 70-årig mand mødte, da han åbnede sin dør i sit eget hjem. To mænd, der gik til angreb - og nu efterlyses af politiet, der meget gerne vil tale med vidner i sagen.

Det skriver fyens.dk.

Overfaldet skete i Lille Eng i Svendborg på Fyn, kort før klokken 21.30.

"Det ringer på døren hos manden, der åbner, og udenfor står to mænd. De overfalder ham med det samme. Han får en masse slag med knipler, og derefter forsvinder de fra adressen. Det foregår via vejen og ikke ud i det grønne område, som Lille Eng ligger op ad," fortæller vagthavende, Steen Nyland, Fyns Politi.

Der stjæles ikke noget fra mandens hjem, så politiet ser det som "ren afstraffelse". Det var en nabo, der slog alarm, og den 70-årige mand blev efterfølende indlagt på OUH, hvor han stadig er indlagt. Skaderne er dog heldigvis ikke livstruende.

Kan man bidrage med oplysninger, kan Fyns Politi kontaktes på telefon 114.

SIGNALEMENT