Havde 14 personer i bilen: Da den standsede røg døren op, og personerne forsvandt
Udenlandsk chauffør idømt bøde.
ddp
En politipatrulje fra udlændingekontrolafdelingen standsede søndag klokken 20.15 en udenlandsk minibus på Gedser Landevej lige nord for Gedser.
Da bilen standsede, røg døren op, og flere personer sprang ud og forsvandt i mørket, fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Føreren var en 23-årig udenlandsk mand, og en optælling viste, at der havde været 14 personer med i bilen, selv om føreren kun lovligt må befordre seks personer.
Den 23-årige chauffør blev anholdt klokken 20.20 og sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
Han blev afhørt på politistationen i Rødbyhavn, og efter at have modtaget en bøde på 1.000 kroner blev han løsladt igen klokken 23.06.