Fortsæt til indhold

Politiet leder efter to personer: Bil sat i brand i Åbyhøj

En blev natten til onsdag sat i brand i Åbyhøj

Krimi
Arkiv

En bil brød natten til onsdag klokken 00.54 i brand på C.A. Thyregods Vej i Åbyhøj. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

En borger så to mænd på en scooter smadre bagruden på bilen, hvorefter de hældte noget ind i bilen. Kort efter brød bilen i brand. Den ene mand blev formentligt lettere forbrændt, da ilden greb fat i hans tøj. Ifølge vidnet smed han noget af sit tøj på jorden, inden han og den anden mand kørte fra stedet. Brandvæsnet fik slukket branden i bilen, og politiet fik sikret spor på gerningsstedet, skriver politiet i døgnrapporten.

Har man set noget på gerningsstedet, eller har man oplysninger om, hvem personerne kan være, bedes man ringe til Østjyllands Politi på telefon 114.

jwh