Fortsæt til indhold

Lykketræf: Cykelejer stødte tilfældigt på dreng, der kom trækkende med hans stjålne cykel

Ud på dagen så 35-årig mand sin cykel, der var blevet stjålet om morgenen

Krimi
Arkiv

En 35-årig mand havde formentlig svært ved at tro sine egne øjne, da han torsdag eftermiddag omkring klokken 17 kom kørende i bil på Christian X's Vej i Viby.

Her så han en dreng komme trækkende med mandens cykel, der var blevet stjålet torsdag morgen og anmeldt til politiet.

Cykelejeren parkerede bilen og fik fat på drengen, mens han ringede til politiet.

Da politiet kom frem, kunne han vise kvitteringen for cyklen, og betjentene kunne se på stelnummeret, at den var blevet meldt stjålet tidligere på dagen. Han fik derfor sin cykel tilbage, og den 15-årige dreng blev sigtet for tyveri og kørt hjem til sine forældre.

Østjyllands Politi oplyser til Lokalavisen, at drengen sagde, han havde lånt cyklen af en ven, men han kunne ikke fortælle, hvem vennen var og blev derfor sigtet for at have stjålet cyklen.

jr